Disse kan vinne danskenes gravepris

Skattesnusk hos politikere, sosial dumping og statsstøttede Scientologiskoler. Om en måned deler danskene ut sine priser for kritisk og undersøkende journalistikk.

Jens Egil Heftøy, 15.10.2010 12:46

I fjor ble Erling Borgen den første nordmann til å vinne prisen for kritisk og undersøkende journalistikk i Danmark. SKUPs danske søsterorganisasjon, FUJ, deler ut prisene for 2010 under den store Fagfestilvalen i Odense 14. november.

Fagfestivalen samler i år over 1000 deltakere til et todagers seminar om og for medie- og kommunikasjonsbransjen. Arrangør er Dansk Journalistforbund. Nytt av året er at Foreningen for Undersøgende Journalistik legger utdelingen av den «FUJ-prisen» til festivalen. Mens SKUP-prisen er en metodepris, uavhengig av publiseringskanal, har danskene valgt å dele inn prisen i ulike kategorier. Totalt ble det innsendt 62 forslag til FUJ-kandidater. Juryen har nå plukket ut 13 som står igjen som nominerte til FUJ-prisene.
Disse er nominert til FUJ-prisene 2010:

Avis
Helle Thorning-Schmidts skattesag. BT. (Af journalisterne Thomas Nørmark Krog og Kasper Vedsmand). (Juryformand Olav Skaaning Andersen deltog ikke under voteringen om dette projekt)
Gennem grundig journalistisk research, bla. via aktindsigt, afdækker journalisterne, at statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, gav modstridende oplysninger til de offentlige myndigheder i forbindelse med hendes mands eventuelle skattepligt i Danmark. Fra idéen om at undersøge, om parret Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock faktisk lever, som de selv siger, til artikelserien er i avisen, ligger et omfattende og systematisk benarbejde med at studere tidligere skatteafgørelser og kortlægge parrets udtalelser om Stephen Kinnocks arbejde og rejser.

Den Kurdiske Forbindelse. Berlingske Tidende. (Af journalisterne Karl Erik Stougaard, Simon Bendtsen og Michael Jagd Jelbo)
Ved hjælp af fotografier, papirer og lydoptagelser fra en tidligere direktør for tv-stationen ROJ-TV viser journalisterne, hvordan han og andre ROJ-medarbejdere er mødtes med ledere af den terror-listede kurdiske oprørsbevægelse PKK. Hvordan en udsending fra PKK en dag møder op i ROJ-TVs lokaler i København og truer ham til at forlade sit job. Og hvordan de danske myndigheder i flere år har ladet stå til, mens ROJ-TV ikke har kunnet redegøre for, hvor millioner af kroner stationen modtager stammer fra. Penge, der ifølge den tidligere direktør, kommer fra PKK.

Svindel med CO2-kvoter. Ekstra Bladet. (Af journalisterne Bo Elkjær og John Mynderup).
Afslørende journalistik i bedste klasse om dansk deltagelse i svindel for milliarder. De to journalister har ved hjælp af regneark og computerdrevne netværksanalyser bevist, hvordan svindlere og plattenslagere frit har kunnet kickstarte en international momskarrusel. Blandt de fundne svindlere er gamle kendinge. Adresserne for de store kvotehandler er ligeledes alternative. Blandt andet handles der kvoter for millioner fra en københavnsk kiosk.

Magasin
Harboes brug af ungarske arbejdere. Fagbladet 3F. (Af journalist Peter Keiding)
Projektet afdækker den nye situation, der er opstået i Danmark med åbningen for østeuropæisk arbejdskraft. Udgangspunktet er en undren over et stigende antal ungarer og polakker i Skælskør og omegn. Med benarbejde og facebook-søgning findes kilder, som kan hjælpe med at klarlægge, at bryggeriet Harboe systematisk afskediger dansk arbejdskraft, som erstattes med lavt betalt udenlandsk arbejdskraft. Via systematisk CVR-søgning findes de skuffeselskaber, som leverer arbejdskraften til Harboe og andre selskaber. Efter afsløringen af bryggeriets metoder indledtes en forbrugerboykot mod bryggeriet.

Mærsk-arbejdere i den 3. verden. Fagbladet 3F/Information. (Af journalist Peter Rasmussen).
Journalisten har ved klassisk undersøgende journalistik skabt global arbejdsmarkedsjournalistik af en sjælden høj karat. Forholdene for de fattige Mærsk-arbejdere undersøges til bunds på en meget sober og nuanceret facon, hvor den angrebne part ikke alene bliver lyttet til, men også for gengivet sine synspunkter på loyal vis. Såvel stærkt kritisable forhold som forbedringer bliver belyst.

Radio
Scientologys danske friskoler. DR P1 Dokumentar. (Af journalist  Jonatan Placing).
Forbilledlig journalistisk dokumentation af, at flere statsstøttede danske friskoler bliver styret af og sender millioner til Scientology i USA. Bilag for bilag følger radiodokumentaren pengesporet fra forældrenes lommer, videre gennem en række fonde til Scientology-bygningen på Hollywood Boulevard i Los Angeles. Og sort på hvidt brevpapir vises, hvordan Scientology reelt bestemmer, hvilke lærere der kan og ikke kan ansættes på friskolerne i Danmark.

Patientsikkerhed på privathospitaler. DR P1 Dokumentar. (Af journalisterne Karin Mette Petersen og Thomas Buch-Andersen).
En 35-årig rask kvinde dør efter at have gennemgået en simpel kosmetisk brystoperation på et privat hospital i Aalborg. Fremragende og vedholdende  afsløres alvorlige patientsikkerhedsproblemer på privathospitalet Aleris. Embedslægen var advaret om forholdene inden det tragiske dødsfald, men foretog sig intet. Efter udsendelsen iværksatte Region Nordjylland sin egen undersøgelse af kvaliteten på Aleris. Ved en stikprøve af seks journaler blev der fundet fejl og mangler i flere journaler.

TV/Film
Operation X - Korruption i Kommunen. Bastard Film og TV2. (Af journalisterne Signe Daugbjerg, Søren Rasmussen og Kasper Vilsmark).
En usædvanlig veldokumenteret udsendelse om noget så vanskeligt dokumenterbart som korruption. Et sjældent indblik i, hvordan en højtplaceret offentlig ansat har sørget for, at hans gode ven har fået millionordrer og massiv overpris på vedligeholdelse af skoler og institutioner. Og i hvordan det uden videre kan lade sig gøre – også i Danmark, der ikke længere ligger nummer ét på listen over lande med mindst korruption.

Svindel i den københavnske hjemmepleje. TV2. Af journalisterne Kaare Gotfredsen og Lasse Ravnø
Forbilledlig undersøgende journalistik. Originalt, veldokumenteret og lige efter bogen. Journalisterne afslører, hvordan hjemmehjælpere i to københavnske hjemmeplejer konsekvent og systematisk snyder ældre for den hjælp, de er visiteret til. Samtidig afslører de, ved hjælp af skjult kamera, hvordan hjemmehjælperne efterfølgende manipulerer deres tidsregistreringer ved at taste fiktive tider ind på dereshåndholdte computere. Det tjener til ros, at tilrettelæggerne nøje overvejer brugen af skjult kamera og kun anvender det i de tilfælde, hvor dokumentationen ikke kan hentes hjem på anden måde.

Drengen de sagde hængte sig. DR. (Af journalisterne Kay Bæckmann og Morten Mouritzen)
Et anonymt tip satte journalisterne på sporet af sagen om den 7-årige dreng Morten Würtz, der blev fundet død med sin egen livrem om halsen. Sagen blev massivt omtalt i sommeren 1992, og siden har Mortens forældre måttet leve med politiets forklaring om, at selvmord var den mest sandsynlige forklaring. Politiets teori afprøves og gennemhulles i dokumentaren, der påviser, at den 7-årige dreng med stor sandsynlig blev myrdet. Det er resultatet efter halvandet års forbilledligt journalistisk graverarbejde, der får blandt andre nøglevidner, politikilder og uvildige retsmedicinere til at bedømme sagen på ny. Den omfattende og overbevisende research bringer afgørende nye oplysninger frem til offentligheden.

Bok
Truslen indefra – de danske terrorister. Lindhardt og Ringhoff. (Af journalist Morten Skjoldager).
Hvem er de mennesker, som vil skade Danmark, selv om de i flere tilfælde er født og opvokset i Danmark? Morten Skjoldager har gennem flere år kortlagt et netværk af radikale islamister og de miljøer, der har formet dem.  Gennem systematisk gennemgang af retssager, politiets efterforskningsmateriale og hundredevis af interviews dokumenterer han på medrivende vis, hvor trådene løber sammen i forskellige terrorsager. Men også at den ophidsede stemning påvirker politiarbejdet og, i nogle tilfælde, retssikkerheden for de involverede unge mænd.

Parken – Løvekongens storhed og fald. Gyldendal Business. (Af journalisterne Kasper Kronenberg og Morten Johnsen)
Gennem udstrakt brug af undersøgende journalistik afdækkes, at det børsnoterede Parken Sport & Entertainment havde en uholdbar økonomi. På trods af total afvisning fra Parkens ledelse undersøgte de to journalister vedholdende, om der var hold i det officielle billede af virksomhedens situation. Undersøgelsen foregik igennem flere måneder i Berlingske Tidende, men det er for fremstillingen i bogform, at nomineringen sker.

Politiets hemmeligheder. Peoples Press. (Af journalisterne Jeppe Facius og Anders Peter Mathiasen).
I tæt samarbejde med tidligere kriminalinspektør Jørn Moos genåbnes sagen om Blekingegadebanden. Journalisterne har opsøgt nu pensionerede politifolk og efterforsket sagen igen. Bogen fremlægger og underbygger flere opsigtsvækkende påstande. Herunder Jørn Moos' påstand om, at PET i årevis forhindrede politiet i at anholde bandemedlemmerne, og at gruppen dermed kunne være stoppet, inden den dræbte en ung politibetjent.