Fra fængsel til talerstol

To af Tyrkiets førende undersøgende journalister, der for tiden er fængslet, inviteret Global Investigative Journalism Conference i Ukraine for at overrække priser for modig undersøgende journalistik.

22.07.2011 11:02

København/Kijev. Når 500 undersøgende journalister fra hele verden i oktober mødes i den ukrainske hovedstad Kijev, håber de at se de tyrkiske kolleger Nedim Sener og Ahmet Sik overrække to fornemme priser for modig undersøgende journalistik, Daniel Pearl Award og Global Shining Light Award.
 
Nedim Sener og Ahmet Sik er to af Tyrkiets førende journalister, men sidder for tiden i fængsel på grund af deres afsløringer. De har begge vundet priser for deres journalistik, og tyrkiske journalister har længe ført en kampagne for at få dem løsladt. Global Investigative Journalism Conference (GIJC) håber, at de tyrkiske myndigheder giver efter for både nationalt og internationalt pres, så de to kan deltage i den syvende globale konference.
 
Både Daniel Pearl Award og Global Shining Light Award gives til journalister, der har udført dybdeborende journalistik under særligt vanskelige og farlige forhold.

- GIJC har inviteret de to tyrkiske journalister, fordi undersøgende journalistik er under pres mange steder i verden. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at et globalt netværk både holder øje og støtter kolleger i vanskeligheder, siger sekretariatschef Henrik Kaufholz fra GIJC.
 
Bag GIJC står et globalt netværk af undersøgende journalister, der har overdraget den praktiske forberedelse af konferencen til det dansk ledede netværk, Scoop. Mere om konferencen på www.GIJC2011.org
 
Mere information om de to tyrkiske journalister og kampagnen for deres løsladelse her:
http://www.hurriyet.com.tr/english/domestic/11840026.asp
http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-12668392
http://revintcan.wordpress.com/2011/06/03/freedom-for-necati-abay/

Mere om Daniel Pearl Award  http://danielpearl.org/about_us/awards.html , om Global Shining Light http://i-scoop.org/index.php?id=24&tx_ttnews%5Btt_news%5D=1424&tx_ttnews%5BbackPid%5D=4&cHash=78325dadd8eb0bb8dfc89056031a7f8f   og om Scoop www.i-scoop.org 
 
Yderligere oplysninger:
Henrik Kaufholz, sekretaritschef GIJC. Mobil +45 40 25 76 18. Mail: henrik.kaufholz@pol.dk
Zeynip Erdim, korrespondent, tlf. + 90 212 - 232 3449 eller + 90 532 - 452 7946. Mail: zerdim@gmail.com